Skal vi snart have indført danske særregler?Søren Hylstrup Larsen, direktør i NLA stillede forleden spørgsmål ved om ikke det indre marked er ved at spænde ben for sig selv. Søren Hylstrup Larsen udtalte bla.: “Der er mange miljø- og forbrugerbeskyttelsesregler, som tillader nationale afvigelser. I vejtransport kender vi selv til nationale undtagelser for køre- og hviletid, vægt og dimensioner mv. Der findes også varer, som reelt ikke kan sælges frit i hele EU, men skal tilpasses de forskellige markeder, en advokat eller tandlæge kan ikke levere sine ydelser frit i alle lande, og også for mobile arbejdspladser/virksomheder som landtransport skal der være regler.” Tilsvarende udtaler bestyrelsesmedlem i ITD, direktør i Boxlink Niels Juel Nielsen i dag til Lastbilmagasinet: »De udenlandske biler, vi ser her i dag, de kommer jo aldrig hjem. Det må vi prøve at påvirke. Der er forsvundet 11.000 danske chaufførjob siden 2005, men der er altså ikke blevet mindre at køre med,« Er der ved at være stemning for at påvirke de danske politikere til at dæmme op for de ulige konkurrenceforhold, som den danske transportbranche kæmper imod? En række andre EU-lande har for længst vist vejen ved at indføre nationale særregler, der f.eks. stiller krav om minimumslønninger til udenlandske chauffører, der udfører cabotage kørsel. |
Mød Superdæk på TransportmessenSuperdæk har taget en stak dæk med på messen til helt særlige messepriser. Se det gode tilbud her! |
RAV studietur 2017Planlægningen af foreningens årlige studietur er i fuld gang. Udvalget har foreløbigt lagt sig fast på destinationen, som bliver den skønne by Prag. Formålet bliver at besøge en tjekkisk vognmandsvirksomhed for at få et indblik i forskellene på betingelserne for at drive virksomhed i Tjekkiet sammenlignet med vore hjemlige forhold. Desværre har det vist sig umuligt at sikre hotelkapacitet i den indre by i den periode, der var planlagt. Bestyrelsen har derfor set sig nødsaget til at skubbe tidspunktet med en uge, så turen istedet afvikles i perioden torsdag den 28. september med hjemkomst søndag den 1.oktober 2017. Mere følger snarest. |
RAV kalenderenBestyrelsen har fastlagt tidspunkter for årets medlemstilbud: 8. juni 2017: Medlemsmøde med fokus på bremser Sæt venligst X i kalenderen! |
Bestyrelsen har konstitueret sigEfter generalforsamlingen har bestyrelsen i Ribe Amts Vognmandsforening konstitueret sig som følger: Formand: Frede Matzen Festudvalg: Asger Sørensen, Jan Lillegaard, Carl Jørgen Schmidt, Tonny Sørensen |