Find kollegaen på “medlemskortet”

Medlemmer har efterspurgt en let tilgængelig medlemsliste, så man hurtigt kan komme i kontakt med en kollega i netværket. Foreningen har derfor udarbejdet et “interaktivt” kort, hvor man med et enkelt klik kan finde oplysninger om tlf. m.v. på kolleger. Har man en smartphone, kan der oprettes et hurtigt link til kortet, så man altid har det ved hånden. Kortet er lagt på hjemmesiden og kan hentes på denne side: https://www.ravf.dk/hvem-er-vi/medlemmer/ For at sikre, at oplysningerne er korrekte beder vi venligst alle medlemmer checke deres virksomheds oplysninger og sende en mail til info@rafv.dk, hvis der er behov for rettelser. Klik venligst på kortudsnittet herunder, find din virksomhed på kortet og klik på den lastbil, der repræsenterer din virksomhed. Tak for hjælpen!

Tilbud fra foreningens samarbejdspartnere

SUPERDÆK’s månedsbrev i juni har focus på tilbud på trailerdæk. Læs nyhedsbrevet her!

Sommertilbud fra Skifter

Sommerferien nærmer sig, og vejret er da også begyndt at “varme op” hertil. Som sædvanlig er Skifter igen på banen med lidt friske nyheder og produkttilbud. Skifter Lastbil A/S ønsker alle en god og solrig sommer! Læs nyheder og tilbud  Her – for at se nyhedsbrevet online og aktivere links – klik: Her!

Kom på to hjul for en stund

Vognmænd og andet godtfolk har godt af at komme ud af kontoret. Det kan lade sig gøre den 5. september, hvis de har en motorcykel, der også trænger til at blive luftet. Her afholder ITD nemlig den årlige MC-dag. Foreningens medlemmer inviteres i lighed med sidste år til at deltage. MC-dagen kommer til at foregå på Fyn, og ITD står for forplejningen og planlægningen. Til gengæld må deltagerne selv medbringe det gode humør. Det endelige program kommer senere. Det koster 200 kroner pr. deltager, og som udgangspunkt er der plads til to motorcykler fra hver virksomhed. Skulle nogle firmaer ønske at sende flere eller er der spørgsmål kan Dan Z. Christensen kontaktes på 40 71 33 34 eller dzc@itd.dk. Bindende tilmelding senest den 31. juli til aej@itd.dk..

Nyhedsbrevet holder sommerferie

Agurketiden er om hjørnet og nyhedsbrevet holder ferie indtil august. Alle medlemmer og læsere ønskes en god sommer!