45 timers reglen
I de enkelte EU lande dukker der lejlighedsvis sporadiske forsøg på bekæmpelse af social dumping op. Flere lande har indført mindstelønninger og i Holland kan nu også transportkunden anmeldes, hvor lastbilchauffører er nødt til at arbejde under forhold, der ikke overholder hollandske regler.
Om et nyt tysk politisk initiativ – se nedenfor – , hvor man lægger op til en tolkning af køre- hviletidsreglerne, så ophold i lastbilen under det 45 timers ugehvil forbydes, også er et skridt mod at gøre livet vanskeligere for østeuropæiske vognmænd vides ikke.
I Danmark er politikerne tilbageholdende med denne type initiativer. Krav om mindsteløn er der ingen politikere, der tør at fremsætte offentligt. Risikoen er nemlig at man kommer i gabestokken for at udfordre den højt berømmede “Danske Model”.
I praksis har vi allerede mindsteløn i Danmark. Men kun i transportbranchen og kun for de chauffører, der arbejder for de danske vognmænd, der overholder en overenskomst. |