Gratis dæktryksmåler

Et stort flertal af lastvogne på de danske veje kører med for lavt dæktryk på de trækkende aksler. Det viser Rådet for Større Dæksikkerheds nylige dækrazzia 2013. Hele 75% af de kontrollerede lastvogne havde for lidt luft i mindste ét trækakseldæk, hvilket rådet betegner som skræmmende højt tal.

Euromaster lancerer nu en nyhed, der gør det nemmere at undgå for lavt lufttryk. Det drejer sig om en LED-dæktryksalarm fra fimaet LoadMaster, Alarmen er udformet som en hætte til montering direkte på de enkelte dæks ventiler. LoadMaster LED Dæktryks Alarm, der netop er introduceret, koster kr. 145,00 ekskl. moms pr. stk. Til og med den 23. december kan man få produktet gratis hos Euromaster.

Læs mere: her

 

Chauffører glemmer at checke dæktryk

De fleste chauffører véd godt, at et korrekt dæktryk betyder meget, men alligevel er der mange, som glemmer at tjekke trykket med jævne mellemrum.

Det viser en undersøgelse foretaget af en medarbejder ved Autohuset Vestergaard Lastvogne ved Svendborg. Undersøgelsen viste, at 94 procent af de adspurgte chauffører svarede, at de selv har ansvaret for, at dæktrykket på deres lastbil er korrekt, men samtidig viser undersøgelsen, at hver femte aldrig kontrollerer dæktrykket.

Desuden viste undersøgelsen, at 70 procent af de adspurgte chauffører selv har oplevet, at et dæk er eksploderet under kørslen.

Der er mange gode grunde til at trykket i dækket skal være rigtigt. Først og fremmest er bilens køre- og bremseegenskaber afhængig af rigtigt dæktryk. Ved for lavt dæktryk er der en øget risiko for, at man mister kontrollen over køretøjet i en kritisk situation som eksempelvis ved en hård opbremsning. Dækkets levetid er også afhængig af korrekt dæktryk. Endelig er der også risiko for, at der opstår skader på dækket, hvis dæktrykket er for lavt. (Kilde: BAR Transport)